Udplantningen er en sårbar begivenhed for planten, og efter at have passet og plejet planterne hele foråret, kan det også være lidt af en nervepirrende tid for os. Har man mange planter, der skal forspires og udplantes, kan man hurtigt miste overblikket og overbevise sig selv om, at man er håbløst bagefter med det hele – og vind, vejr og vildt kan hurtigt snyde os for den høst vi havde forestillet os.

Havebøgerne viser sjældent alle de gange det gik galt, før det gik godt, og det kan nogle gange give nogle komplet uopnåelige forventninger. Udplantning kan være tricky for selv den bedste, så jeg vil lige starte med at sige, at jeg har dræbt flere planter end du har spist ærter. Men der er også altid et eller andet, der går godt, og giver glæde nok, til at man hurtigt glemmer, det der blev tabt i svinget.

Hellere lidt sent, end for tidligt

De fleste frøposer har enten en vejledning eller en kalender, hvor man kan se hvornår planterne kan udplantes. Hvis man er ny i haven, vil jeg anbefale, at man sigter efter at udplante i den sidste halvdel af den vejledende udplantningsperiode – så hvis der f.eks. står, at man kan udplante i marts-maj, bør man sigte efter midt i april og derefter. Så er der mindre risiko for, at du kommer for tidligt ud.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er lunt nok, til at planterne kan komme ud, er det bedst at vente lidt. Hvis planterne akut står og mangler plads, kan man ompotte dem i stedet, så de kan vokse videre i en potte eller forspiringsbakke lidt endnu.

Det kan godt betale sig at lære sine planter lidt at kende, så du ved, hvilke temperaturer de trives i og kan holde til. Det gør det lettere at vurdere, hvor risikabelt en udplantning vil være, og forhåbentlig undgå at planterne bukker under i de kølige nætter.

Det “perfekte” tidspunkt at udplante på eksisterer ikke – og selv hvis det gjorde, krævede det, at man kunne spå om fremtiden for at ramme det. Men man behøver langt fra at være perfekt, for at få gode resultater – og for de fleste planter er der et forholdsvist stort vindue for, hvornår det giver mening at udplante på.

Frostdatoer – årets sidste og første frost

Det er godt at vide, hvornår den sidste frost og første frost ca. er i din have. Hos os er den frostfrie sæson typisk fra d. 15 maj til d. 15 oktober, men begge datoer kan variere med et par uger afhængig af hvor i landet man er. Selvfølgelig varierer det også fra år til år, men bruger man evt. DMI’s vejrarkiv kan man give et ret god bud på, hvornår termometeret i hvert fald ikke burde ende under 0 °C.

Varmekrævende og kuldehårdføre planter

Man kan groft sagt dele planterne op i to kategorier: de varmekrævende og de kuldehårdføre. At kende til frostdatoerne for min egen have og hvilken kategori hver plante jeg dyrker, hører ind under, har hjulpet mig gevaldigt med at gøre udplantning mere overskuelig og oven i købet reduceret antallet af dødsfald.

De varmekrævende planter, såsom tomater, squash og bønner, tåler ikke frost. Kommer temperaturen under 10 °C for længe, vil væksten også ofte gå i stå. Derfor er det bedste at vente med at udplante varmekrævende planter til efter sidste frost, og når vejrudsigten har en stabil nattetemperatur på omkring 10 °C de næste 10 dage frem. Udplanter man før, vil planterne ofte ikke vokse betydeligt indtil nætterne bliver varmere, og man risikerer at de går til i en sen nattefrost.

De kuldehårdføre planter, såsom hestebønner, ærter og porre kan tåle nattefrost og kan gro ved lavere temperaturer. Præcis hvor meget frost de kan tåle, og dermed hvor tidligt de kan plantes ud, afhænger blandt andet af arten, sorten, jordforholdene og hvor store planterne er.

Størrelsen på planterne – lang eller kort forspiring

Her plejer jeg igen at dele planterne op i to kategorier: dem med en lang forspiringsperiode og dem med en kort. Det er ikke en “regel” som sådan, men bare noget jeg har fundet på, for at gøre haveplanlægningen mere overskuelig – det er baseret på det, der har fungeret bedst i vores have.

Planter med en lang forspiring er ofte varmekrævende planter som tomater, chili og agurker – de planter, vi går i gang med at forspire 1-4 månededer inden vi forventer at kunne udplante dem. De kræver mere tid at passe og ompotte, mere plads i vindueskarmen og flere ressourcer i form af blandt andet så- og priklemuld og forspiringsbakker. Men det forspring den lange periode giver, gør at man kan forvente en større høst. Og i min optik, gør det hele besværet værd!

Planter med en kort forspiring, såsom ærter, rødbeder og bønner, forspirer vi ofte kun et par uger før vi forventer at kunne udplante. Her er pointen med forspiringen primært at få en højere spireprocent, og en hurtigere og mere jævn spiring, end man kan opnå ved direkte såning i haven. Især i det tidlige forår, kan der gå længe før frøene spirer i den kolde jord, og de risikere både at blive for våde, tørre ud eller blive spist af dyrene i haven. Men planter som ærter og bønner kan let blive svage, hvis de står for længe i et lunt og beskyttet sted, og jo længere de bliver, jo sværere er det, at udplante dem, uden at de sarte, sprøde stængler knækker. Desuden får man også sjældent mere ud af disse planter ved en længere forspiring, da de ofte trives bedre direkte i jorden.

Det gode vejr til udplantning

Blå himmel og en bagende lun sol er muligvis det perfekte udplantningsvejr for os mennesker – men ikke nødvendigvis for planterne. Solen gør, at vandet hurtigere fordamper fra både plade og jordoverfladen, og indtil planten har etableret nye rødder, kan den have svært ved at suge nok væske nok til at erstatte det den taber gemmen fordampning. Hvis solen bager, er det derfor ekstra vigtigt at sørge for, at planterne ikke mangler vand.

Hvis det blæser af h… til, og regnen står ned i stænger, kan både vi og planterne vist godt blive enige om, at det ikke er vejr til udplantning – men er det overskyet, forholdsvist vindstille og med blide regnbyger, vil planterne med god sandsynlighed finde sig godt tilrette.

Afhærdning

Der er mange meninger og “opskrifter” på afhærdning af planter, men i bund og grund handler det egentlig bare om, ikke at have for store skift i planternes forhold, når det kommer til temperatur, vind og sollys.

Jeg har ikke selv tålmodigheden til at flytte alle mine mange planter ud hver morgen, og ind igen hver aften, i x antal dage inden jeg udplanter. I stedet bruger jeg drivhus, drivbænke, fiberdug og vejrudsigten til at gøre overgangene så blide, som jeg kan.

En tomatplante, der skal ende på friland bliver f.eks. flyttet fra vindueskarmen i stuen til drivhuset i starten af maj, og står derude et par uger, inden den udplantes i et lunt hjørne af haven – evt. beskyttet af fiberdug de første par uger.

Fiberdug er generelt godt at have i baglommen, da det både kan give lidt ekstra varme i det tidlige forår, men også kan hjælpe med at holde på fugten og beskytte mod vinden og sultne fugle. Det er selvfølgelig en ekstra udgift, og man risikerer at se forfærdelig kluntet ud, når man går og bøvler med at få det lagt på bedet i forårs-blæsevejret, men det kan gøre en overraskende stor forskel.

Plant solidt

Man skal selvfølgelig være lidt forsigtig med planterne, da man ellers risikerer at knække stænglen eller lave andre skade på planten – men man kan også være for forsigtig.

Hvis der er luft omkring rødderne på planten, kan de hurtigere tørre ud, og de kan få svært ved at etablere sig i deres nye omgivelser. Derfor kan det være en god idé, at trykke jorden let ned omkring planten, så der er god kontakt mellem rødderne og deres nye hjem.

Står planten for løst i jorden, kan den også lettere blive slået omkuld af vind og vejr, hvilket både kan give skader på blade og stængler, og gøre det svært for planten at få etableret nye rødder.

Alt med måde – man skal selvfølgelig ikke pakke jorden stenhårdt omkring planten. Men et velment tryk, så planten står stabilt, giver en solid start på plantens nye tilværelse.

Vanding

Planter er især sårbare overfor udtørring de første 2 uger efter udplantning. Rødderne er blevet forstyrret, og det tager tid at sende alle de mikroskopiske små rødder ud, der trækker vand til planten. På samme tid er de ofte blevet plantet ud et sted, hvor de er mere udsatte for sol og vind, der begge udtørrer bladene. Derfor har de højst sandsynligt brug for mere væske end i deres tid i forspiringsbakken.

Det tager typisk et par uger, før en plante har fået sendt nye rødder ned i nogle dybere jordlag, hvor den kan finde vand. Nogle planter er hurtigere end andre, og nogle har generelt mere overfladiske rødder. Men generelt skal man være ekstra opmærksom på at planterne ikke mangler vand efter udplantning.

Når man vander, er det generelt bedst at vande grundigt, så jorden bliver gennemvædet. Hvis man sjatvander lidt og ofte, kan man risikere at det kun er det øverste lag jord, der bliver vådt, mens jorden herunder forbliver tør. Det kan få rødderne til at søge opad i stedet for nedad, hvilket gør dem mindre modstandsdygtige overfor tørre perioder, hvor det øverste lag hurtigt bliver udtørret.

Observér og notér

Når planterne er kommet i jorden, kan man klappe jorden af hænderne og sige: “det var så det”. Men det er en kunst og et håndværk at dyrke sine egne planter, og erfaringer er guld værd – især erfaringer du selv har gjort dig, i din egen have.

Jeg kan kun anbefale, at man har en eller anden form for havejournal – om det er en ornamenteret lille notesbog fyldt med sirlige beskrivelser, eller en skotøjsæske fyldt med post-it notes kommer sig ikke så nøje. Hvad end der fungerer for dig!

Jeg bruger min havejournal til at notere datoer som f.eks. hvornår jeg såede, ompottede eller udplantede de forskellige planter. Jeg prøver også at notere datoerne for forskellige forårstegn, som f.eks. hvornår påskeliljerne springer ud de forskellige steder i haven eller hvornår den første blomst på det gamle kringlede æbletræ åbnede sig. Det kan give et hint om, hvor langt inde i foråret vi egentlig er fra planternes synspunkt.

Jeg skriver også gerne lidt noter om min fremgangsmåde, temperaturer, hvilket mærke af så- og priklemuld eller pottestørrelse jeg brugte, så jeg senere på sæsonen kan reflektere over hvordan det fungerede, og skrive lidt gode råd til næste sæson – men jeg husker også som en si, hvilket også betyder, at jeg ikke altid får noteret det jeg nok burde. Pyt skidt, det går nok alligevel.

Der vil nemlig altid være noget der går godt, og noget der går knap så godt. Hvis du spørger mig, lære man uendelig meget mere af de ting, der går galt, end de, som går godt. Og erfaringerne med ting der mislykkes, gør det kun endnu mere tilfredsstillende, når det endelig lykkedes.
Og så er det også værd at gentage, at det er sjældent, at det går helt galt – en forhutlet tomatplante, der får en dårlig start på tilværelsen, ender ofte med at give nogle lækre tomater alligevel, bare lidt senere og derfor også lidt færre.