Mange af de grøntsager, urter og enårige blomster man dyrker i køkkenhaven, kræver ikke meget for at spire – en fugtig og lun jord, og de er glade. Men der er nogle frø, som enten kræver særlige forhold for at bryde deres frøhvile, eller spirer betydelig bedre under de betingelser.
Præcis hvad disse betingelser er, afhænger af arten. Det kommer nemlig an på, hvor planten kommer fra, og hvornår frøene helst skal spire i deres naturlige miljø, for at give de bedste overlevelsesmuligheder.
For at gøre det lidt lettere at overskue, har jeg skrevet en lille oversigt over de mest almindelig måder at håndterer frø på, for at bryde deres frøhvile, men en lille tommelfingerregel for, hvornår det typisk er relevant.
Det er ikke en komplet liste, og det er altid en god idé at læse lidt op på de planter man gerne vil så i haven – men jeg håber det kan hjælpe dig med at få et bedre overblik over kunsten at få et frø til at spire.
Kulde-stratificering af frø
Kulde-stratificering simulerer at frøet går igennem en vinter, da mange planter fra områder med sæsoner smider deres frø om efteråret, og det er vigtigt, at frøene først begynder at spire om foråret, når dagene bliver lysere og nætterne mildere. Disse frø kaldes også for kuldekimere.
Når man køber frø, har de ofte allerede været igennem en periode med kulde, inden de blev pakket ned i frøposerne. Derfor er det ofte noget man først skal være opmærksom på, hvis man høster sine egne frø.
Direkte såning om efteråret
Mange kuldekimere kan sås direkte på voksestedet sidst på efteråret, så naturen kan gøre, hvad naturen gør bedst. Det gælder isæt frø fra hjemhørende planter, såsom kornvalmuer, kornblomst, klinte, blæresmælde og akeleje.
Jorden renses for ukrudt, det øverste lag jord kradses lidt løst med en rive, frøene sås ud på området og naturen klarer resten. Det bliver vist ikke lettere, men den lette arbejdsbyrde betales med en risiko for. Havens dyr, oversvømmelser og andre vejrforhold gør, at frøene er meget mere udsatte, og der er større risiko for, at de går til.
Kuldestratificering i drivhus eller drivbænk
Man kan også så frøene i et uopvarmet drivhus eller drivbænk, i løbet af vinteren eller det tidlige forår. Man kunne f.eks. være:
- At bredså frøene i bakker med fugtig så- og priklemuld, med huller i bunden af bakkerne så overskydende vand kan læbe fra, når man vander.
- At forspirer frøene i forspiringsbakker eller potter, som man ville med så mange andre frø, men stille dem koldt i stedet for varmt.
- At så frøene direkte i jorden i drivhuset eller drivbænken, og grave dem op når de kan plantes ud på voksestedet.
Igen kommer det ikke så nøje, præcis hvordan du begiver dig af med det, så længe frøene holdes fugtige med ikke våde.
Kulde-stratificering i køleskabet
De fleste frø kræver ikke lavere temperaturer end ca. 5 °C, så det passer fint med temperaturen i køleskabet.
Frøene skal opbevares, så de kan få luft, og holdes fugtige uden at stå i vand. Præcis hvordan du opnår de forhold, gør ikke så meget. Et par måder at gøre det på er:
- At rulle frøene ind i et fugtigt stykke køkkenrulle, og komme køkkenrullen i et gammelt syltetøjsglas.
- At fylde en gammel smørbakke med fugtig så- og priklemuld, drysse frøene ud i bakken, sætte låg på og lave et par ventilationshuller i låget.
- Fylde en petriskål med vermiculite, strø frøene ud i skålen og vande med en forstøver.
Præcis hvordan du gør, betyder ikke noget, så længe frøene holdes fugtige, og kan få luft. De fleste frø er klar til at blive sået ud eller pottet om efter 4 uger, men tjek til dem jævnligt. Hvis de begynder at spirer inden de 4 uger er gået, bør de sået ud eller pottes om med det samme.
Varme-stratificering af frø
Der er ikke særlig mange planter i danske haver, der kræver varme for at spirer, i forhold til hvor mange der kræver kulde – for hvis frøene kræver varme for at spire, kræver planterne også varme for at trives, hvilket kan være svære forhold at tilbyde i den danske sommer.
Men der er to planter der ofte dyrkes i danmark, der er betydeligt lettere at få success med, hvis man spirer dem over 25 °C – nemlig capsicum (chili og peberfrugt) og auberginer. Andre varmekrævende planter som tomater, tomatillo, agurk, melon, græskar, squash, majs og bønner, spirer ofte hurtigere og bedre ved 25-30 °C.
Forspiring med ekstra varme
De fleste frø kræver ikke lyst for at spire, men først efter de første blade er kommet frem – der er selvfølgelig undtagelser, hvilket jeg kommer omkring længere nede under “Lyskimere”. Man kan derfor sagtens forspire varmekrævende frø i mørke omgivelser, som f.eks. under et skab på badeværelset med gulvvarme, ovenpå køleskabet eller andre lune kroge i huset. Man kan også udnytte solens energi, ved at forspire i et minidrivhus i vindueskarmen, eller købe en varmemåtte man kan lægge under forspiringsbakken, som giver en god, konstant varme til frøene.
Man bør dog ikke udsætte frøene for temperaturer over 30 °C, så det kan være en god idé at have et termometer i baglommen. Stilles frøene over en varm radiator, der er skruet op for fuld skrue, kan der hurtigt blive langt over 30 °C.
Man skal også sørge for at frøene holdes konstant fugtige, hvilket kan være lidt en udfordring med den ekstra varme. Hvis frøene først er begyndt at spirer, og derefter tørrer ud, vil frøet gå til – så tjek til dem med jævne mellemrum.
Skarificering og iblødsætning af frø
Fugt er altafgørende for spiring – hvis frøet er for tørt, bliver frøhvilen ikke brudt, men er det for vådt, vil frøet drukne og mugne. Når et frø kommer i kontakt med vand, vil det begynde at suge det til sig, og frøet svulmer op indtil det brister, og den lille nye planter bryder ud i den favre nye verden.
Men der er nogle frø, der har en hård, tyk frøskal, der kan gøre det svært for fugt at trænge igennem. I naturen skal det sørge for, at frøet ikke begynder at spire før der er tilstrækkelig med vand til den lille plante, men i haven kan det betyde en langsom og uregelmæssig spiring. Derfor kan man lave et lille hul på skallen, så fugten kan komme igennem. Man kan også sætte frøene i blød, så man er sikker på at det får suget fugt nok til sig – både de store frø med en hård skal, men også frø der er længe om at spire, hvor risikoen for udtørring er større.
Skarificering af frø
Målet med skarificering er at lave hul i frøskallen, uden at gøre skade på selve frøet. Inde i alle frø, er der en lille plante, med kimblade og en lille rod, omgivet af en madpakke der giver den energi til at spire, indtil den kan optage energi fra solen og næring fra jorden. Hvis den lille plante bliver mast eller beskadiget, eller madpakken bliver taget fra den, vil den højst sandsynligt gå til.
Man kan lave hul på frøskallen med et stykke sandpapir/neglefil, en kniv eller ligende.
Iblødsætning af frø
Mange frø kan med fordel sættes i blød i lunken vand i 12-24 timer. Små frø suger hurtigere al den vand til sig, de kan rumme, i forhold til store frø – men efter 24 timer bør de kommer op af vandet igen. Frø er små levende væsner, der ligesom os trives bedst når de kan trække vejret.
Frøene bør komme i jorden hurtigst muligt, efter vandet hældes fra, så det er en god idé at sørge for at man har plads i kalenderen til at få dem sået, inden man starter iblødsætningen. Hvis det ikke er muligt, kan du hælde vandet fra, og opbevare frøene i en fugtig klud i køleskabet, indtil muligheden viser sig. Det er vigtigt, at frøene tørrer ud efter iblødsætningen, da det er en dødsdom for det spirende frø.
Det er ikke nødvendig at sætte frø i blød inden såning, men det kan give en hurtigere og mere jævn spiring. Det er lettere at sikre, at frøene får vand nok, uden at jorden bliver for våd, hvilket kan gøre at det drukner og rådner.
Lyskimere – frø der kræver lys for at spire
Der er nogle frø, der først vågner på når solen kommer frem. I køkkenhaven er listen over lyskimere ret kort: salat, selleri og dild. Når det kommer til blomster, urter og prydplanter, er det stadig en forholdvis lille gruppe af frø der er lyskimere, men det er dog hyppigere end grøntsagsfrø.
Derudover er der mange frø der ikke direkte kræver lys, men stadig spirer bedst hvis de ikke dækkes af jord. Det er ofte små frø, som kan have svært ved at nå igennem et tykt lag jord.
Såning af lyskimere
- Forbered jorden ved at fjerne store klumper, og tryk jorden let ned så overfladen er jævn og uden dybe sprækker.
- Vand jorden med en forstøver, så den er gennemvæddet, og sørg for at overskydende vand kan løbe fra.
- Strø frøene jævnt ud over jorden, og vand igen med en forstøver så frøene får god kontakt med jorden.
- For at undgå udtørring, kan man evt. strø et meget tyndt lag fugtig sand eller vermiculite ud over frøene, eller dække jorden med gennemsigtig plastik.
- Se til frøene jævnligt, og brug en forstøver til at holde jordoverfladen fugtig.
0 kommentarer