Blomsterløg kan plantes lige så simpelt eller kompliceret, som man har lyst til. Som selverkendt doven haveejer, har jeg haft god success med denne 8-trins metode:
- Køb alt for mange blomsterløg, inden du indser, at de jo også skal i jorden.
- Lav en kop kaffe, mens du husker dig selv på hvor flot det kommer til at se ud til foråret.
- Gå ud i haven på en halvtilfældig efterårsdag.
- Lav et spadestik på et halvtilfældigt sted, på 10-15 cm’s øjemål.
- Plop et halvtilfældigt blomsterløg ned i hullet.
- Dæk løget til med en lille skovlfuld jord.
- Træd jorden let til med træskoen.
- Glem hvor du plantede hvad, så du til foråret kan lave endnu en kop kaffe, og blive glædeligt overrasket over alle de blomster der dukker op hist og her.
Med det sagt, er der nogle ting, som er gode at have i baghovedet, hvis man gerne vil give sine halvdyre blomsterløg de bedste chancer – og se dem komme igen, år for år.
Valg af blomsterløg
Vi har forædlet tulipaner og andre blomsterløg i over 1.000 år, og resultatet er et imponerende udvalg af blomster i alle former og farver. Men at fremavle blomster med særlige former og farver, sker nogle gange på bekostning af deres hårdførhed. Det resulterer i hvad jeg kalder “diva-sorter” – sorter der konstant er på randen til at dåne, selv under de mest perfekte forhold.
Jeg har derfor i høj grad sammensat vores lille sortiment af blomsterløg, ud fra deres hårdførhed og livslyst, i håbet om at det kan give selv den mest uheldige haveejer de bedste chancer for et blomstrende forår.
Det er sorter, der bedre kan holde til mindre perfekte forhold, og som er bedre rustet til at forsvare sig mod sygdomme og skadedyr – og der er stadig masser af smukke former og farver at vælge imellem.
Økologiske blomsterløg
At vælge økologi, når man handler blomsterløg, er ikke bare en stille, men også en betydningsfuld protest mod overforbruget af kemikalier i blomsterindustrien – jeg vil vove at påstå, at det også er en betydelig fordel for planternes trivsel i din have.
Konventionelle blomsterløg er vant til at blive overdøset med pesticider, fungicider og kunstgødning. En skrue uden ende, da de kun bliver svagere, og kræver mere. Økologiske blomsterløg er vant til selv at skulle forsvare sig, i samarbejde med livet omkring dem, hvilket holder dem sunde og modstandsdygtige.
Hvilke forhold minder mest om forholdene i din have? Jo bedre dit udgangspunkt er, jo mindre risiko er der for bøvl senere hen.
Sammensætning af arter og sorter
Hvis du gerne vil nyde blomster i haven hele foråret, kan man plante et mix af f.eks. krokus, der blomstrer fra februar, påskeliljer, der kommer i løbet af marts, og tulipaner, der kan tage over fra april frem til starten af sommeren.
Rent visuelt, kan man også placere de forskellige sorter så de laveste kommer forrest i bedet, mens de høje står bagerst.
Opbevaring af blomsterløg
Løg er levende små væsner, så pas godt på dem, indtil de kommer i jorden. Sørg for at de ligger tørt, mørkt og gerne køligt, og pas på med at opbevare dem i en lufttæt beholder, der kan samle kondens.
Fjern løg, der er begyndt at blive dårlige, inden de smitter resten af holdet.
Hvornår skal blomsterløg i jorden?
Man kan sætte blomsterløg fra september til februar, og få blomster til foråret, men forholdene er bedst i oktober-november.
En god tommelfingerregel er at sætte blomsterløg, når jordtemperaturen er kommet under 10 °C. Det burde give dem ca. 6-8 uger til at etablere sig, inden jorden fryser, hvilket giver dem gode muligheder for en god start til foråret, og en resulterende flot blomstring.
Hvis man planter for tidligt, og jorden er for varm, risikerer man at:
- Løgene tror at det er forår, og begynder at skyde op af jorden, for så at blive slået ned af vinterkulden. I bedste fald giver det mindre blomstring, og i værste fald tager det helt livet af planten.
- Løget skal have tid til at etablere sig, før det er modstandsdygtigt overfor sygdomme – og mikrolivet florerer i en varm, fugtig jord. Venter man til jordtemperaturen falder, går mikrolivet i dvale, og der er altså mindre risiko for, at blomsterløgene bukker under for svampeangreb.
Mange blomsterløg kræver også en kuldeperiode på ca. 12 uger under 5 grader, for at blomstre – så venter man med at sætte dem til februar, vil planterne højst sandsynligt have en mindre imponerende blomstring, hvis de da ikke skipper den helt det år.
Placering i forhold til sol
De fleste blomsterløg vil trives fint i både fuld sol og halvskygge, så de kan stilles hvor end haven bliver kysset af solen i løbet af foråret.
Vil man give planterne de absolut bedste betingelser, bør man vælge et af de mere solrige steder. Omvendt skal man søge mod halvskyggen, hvis man går efter så lang en blomstringstid som muligt.
Forberedelse af jorden
Til dig der er ved at skimme teksten hurtigt igennem – nu kommer noget af det vigtiste: Våd jord er en invitation til råd og generel dårlig trivsel.
Og ja, jeg ved godt at vi bor i Danmark, hvor vi alle har pladret rundt i en mudderpøl det sidste års tid. Men hvor der er vilje, er der vej.
Et godt sted at plante, er hvor:
- Der ikke ligger en vandpyt efter hver eneste regnbyge.
- Jorden er muldet til den sandede side.
Et skidt sted at plante, er der hvor:
- Dine gæster peger hen og begejstrede udbryder: “Neeeej, har I fået en havedam?”.
- Du kan lave keramik ud af jorden, også kendt som en tung lerjord.
Det er den lange måde at sige, at jorden skal være veldrænet.
Led vandet væk
Hvis regnvandet samler sig, kan man grave drænrender der kan hjælpe med at lede det væk, eller komme mere jord på bedet, så det kommer til at ligge højere.
Tilføj kompost og sand til lerjord
De små partikler i lerjord er fantastiske til at holde på vand og næring, men hvis problemet er for meget vand, er det jo problematisk. Sand har større partikler, der ikke pakker sig så tæt, hvilket tillader vandet at sive lettere igennem. En god kompost kan hjælpe med at regulere fugtigheden, og holde jorden fugtig, uden, at den bliver vandmættet.
Undgå at forstyre jorden
Jord er ikke bare jord – den er fyldt med liv, der hjælper dine planter med at trives, både ved at frigive vigtige næringsstoffer, og give jorden en god struktur. Når man vender og graver i jorden, forstyrrer og ødelægger man alt det gode liv. Især når jorden er våd, har den en tendens til at klaske sammen, hvis man graver i den, og resultatet er en hård jord, hvor vandet ikke kan trænge igennem, hvilket de færreste planter trives i.
Slå 3 fluer med ét smæk
Man kan hæve bedet, tilføje kompost eller sand og undgå at forstyrre jorden, ved bare at lægge et godt lag oven på bedet. Ormene og andet godt liv vil hjælpe med at hive det ned i jorden, og du undgår at skulle bruge en dag på sofaen med ondt i ryggen.
Hvis komposten er fuldt omsat, kan man plante og så direkte i den – men hvis den stadig er varm, eller primært består af store stykker træ, der endnu ikke er nedbrudt, bør det bruges som jorddække i stedet.
Hvor dybt skal de sættes?
En god tommelfingerregel er, at plante blomsterløg ca. 3 gange så dybt, som løget er højt – bortset fra krokus, som skal plantes i mindst 10 cm dybde, så fuglene ikke spiser dem.
For tulipaner svarer det til ca. 15 cm dybde, men det er generelt bedre at plante dem en snert for dybt, så sigt eventuelt efter 15-20 cm.
Jo dybere løgene sættes, jo længere tid tager det for dem at komme op af jorden, hvilket kan give en senere blomstring. Plantes de for dybt, vil de ikke have energi nok til at skyde hele vejen op til sollyset, og i stedet gå til i forsøget – det kan begynde at ske omkring en 25-30 cm dybde.
Hvis man derimod ikke planter dybt nok, kan det også give nogle problemer. De er mere udsatte for at blive spist af diverse dyr i haven, og hvis der først bliver taget en bid, er de også mere sårbare over for sygdomsangreb. De er også mere udsatte for svingende temperaturer, hvilket f.eks. kan føre til for tidlig blomstring eller udtørring. Hvis de bliver plantet for overfladisk, er planterne heller ikke så stabilt ankrede, hvilket kan gøre dem mere udsatte for at blæse omkuld i vinden.
Blomsterløg placerer sig selv
Men ellers er der ingen grund til bekymring, for det viser sig at løgene selv finder frem til den ideelle plantedybde. Deres rødder har nemlig den magiske evne, at de kan trække sig sammen ligesom vores muskelfibre. Rødderne kan således trække og strække sig til det foretrukne niveau i jorden. Genialt, ikke?
I forhold til hvilken ende, der skal stikke opad, er der heller ikke grund til bekymring. Rødderne vil altid søge nedad og skuddene op.
Tak, for tips!
Jeg styrtede hjem og plantede ranunkler for nogle uger siden. Nu skyder de med små grønne skud, så jeg følger med fra sidelinjen, for nye skud er jo fine….og måske lidt for tidligt på den…. 😉