Grøngødning er planter man med fordel kan dyrke før eller efter sin hovedafgrøde. Man undgår at jorden står bar, og får organisk materiale til at gøde jorden med. Det er også et godt kort at have i baglommen, for at få puslespillet til at gå op, når man planlægger sin have. Du kan f.eks. dyrke grøngødning i dit græskarbed, fra marts til græskarne skal plantes ud, eller så grøngødning i rødbedebedet efter de er hevet op af jorden i august.

Hvornår kan man dyrke grøngødning?

Som tommelfingerregel kan man dyrke grøngødning fra marts til slut september. Før marts er det for koldt til at de kan spire, og efter september er det begrænset hvor meget man får ud af det. I det sene efterår kan man i stedet dække jorden med nedfaldne blade eller et lag kompost.

Hvad er specielt ved grøngødningsplanter?

Grøngødning er ikke en bestemt art eller familie af planter, men bare det man kalder de planter, der er gode til formålet. Det er ofte planter der er hurtige til at spire, og lette at komme af med igen. Det kan både være enårige planter, man kan høste før de sætter frø, eller planter der er lette at hive op af jorden, så bedet hurtigt kan klargøres til næste såning.

Når vi sælger frøposer med grøngødning, er det også lidt en undskyldning for at komme ekstra mange frø i poserne 😉

Hvilke planter kan bruges som grøngødning?

Eksempler på planter der ofte bliver brugt som grøngødning er:

• Bælgplanter – f.eks. kløver, vikke, hestebønner, ærter, alfalfa, kællingetand og blå lupin.
• Blomster – f.eks. honningurt, morgenfrue, katost, solsikke, hør, boghvede, katost eller blomsterblandinger.
• Korsblomstplanter – f.eks. gul sennep, raps, olieræddiker eller radiser.
• Korn – f.eks. havre, byg eller rug.

Organisk materiale til jordforbedring

Hovedmålet med grøngødning er typisk at få organisk materiale, som kan bruges til jordforbedring. Hvis jorden er sandet, vil både vand og nærringsstoffer hurtigt sive væk, hvilket gør det sværere at vande og gøde sin have ordenligt. Er jorden derimod leret, kan den holde for meget på vandet, og give oversvømmelser og problemer med rådne rødder. Lerjord er desuden håbløst tungt at grave i. Begge dele kan forbedre med det sorte guld: humus.

Hvad er humus?

Humus er resultatet af det sidste trin i nedbrydningen af organisk materiale. Alt fra blade og bark til stilke og stammer, vil blive spist af svampe, bakterier, regorme og andre sulte små organismer når planten dør. Humus er fyldt med næring, der er let for nye planter at optage, og er god til at holde på vand uden at blive vandlidende.

Humus er det sorte smuld man finder i en gammel kompostbunke, blandt alle de stumper og stykker af plantemateriale, der endnu ikke er helt nedbrudt. Når man spreder komposten ud på bedet, vil komposteringen fortsætte, og mikroorganismer vil løbende gøre nærringsstoffer tilgængelige til de nye planter der vokser i bedet.

I modsætning til kunstgødning, bliver nærringsstofferne fra kompost ikke vasket ud af jorden, men bliver i stedet frigivet hele sæsonnen igennem.

En god muldjord er en blanding af råjord (sand/silt/ler), kalk, organisk materiale og humus, hvori mikroorganismer og regnorme trives.

Bælgplanter binder nitrogen til jorden

Bælgplanter har den fantastiske egenskab, at de i samarbejde med bakterier på deres rødder kan binde nitrogen fra atmosfærren til deres rodsystem. Derefter nedbrydes det yderligere til ammonium og nitrat, som er nogle af de vigtige byggesten planten skal bruge for at vokse sig stor og stærk.

Hvis man høster bælgplanterne før de selv har brugt reserverne, kan de planter man sår i bedet efterfølgende optage det i stedet. Eksempler på bælgplanter er vikke, kløver, ærter, bønner, hestebønner og kællingetand.

Brug grøngødning til at tiltrække bestøvere

Man kan også så grøngødning, der kan hjælpe med at tiltrække bestøvere – enten en enkelt plante, eller blomsterblandinger. Et eksempel kunne være, at så honningurt i det bed du gerne vil dyrke græskar i. Honningurten begynder at blomstre i juni, og man kan fjerne et par planter for at give plads til de små græskarplanter når de udplantes.

Når græskarrene begynder at blomstrer, vil der allerede summe af glade hjælpere, der kan assistere med en god bestøvning. Honningurten kan enten fjernes som græskarplanterne overtager bedet, eller man kan lade naturen gå sin gang. Græskarrene skal nok overtage, så snart varmen kommer.

Hvorfor må jorden ikke stå bar?

Bar jord er sårbar jord. Den tørrer hurtigt ud, hvilket er en dødsdom for mikrolivet, og gør det sværere for planter at få ordentligt fat igen. Mikrolivet (bakterier, svampe og små dyr) hjælper med at omdanne organisk materiale og gøre næringsstoffer tilgængelige for dine planter. Det hjælper også med at holde sygdomme og skadedyr i balance.

Bar jord er også sårbar overfor erosion, hvilket blandt andet var problemet med The Dust Bowl i 1930’erne i USA. Man pløjede dybt og fjernede de hjemhørende græsarter, som holdte på vand og jord, hvilket resulterede i at jorden blev gold og fløj væk i vinden. Det samme kan ske i haven, heldigvis kun i meget mindre skala, men resulatet er at den gode humusrige muldjord flyver over til naboen når det blæser.

Er der andre fordele ved grøngødning?

⁠Ja – ukrudt! Eller rettere mangel deraf. Der er altid et eller andet der står klar til at sætte rødder, når chancen melder sig. Men hvis man får tilsået bedet, kan man selv få lov til at bestemme hvilke planter man får, og de vil hurtigt udkonkurrerer det, der kommer med vinden.

Klargøring af bedet efter grøngødning

Traditionelt bliver grøngødning vendt ned i jorden ved at grave eller fræse den. Dog er det et stykke arbejde jeg finder unødvendigt, og jeg kører derfor efter princippet gravefri have.

I stedet hiver jeg planterne op, og smidder dem på komposten, som jeg næste efterår kan sprede ud på bedene igen. Hvis du dyrker grøngødning om efteråret, kan du også bare lade det stå vinteren over, og lade planterne visne.

Dog skal du lige være opmærksom på, at nogle planter kommer igen hvis de får lov til at smide frø. Om foråret kan de visne dele, der er tilbage rives sammen, og kommes i komposten sammen med resten.