Tomater er en af de letteste grøntsager at dyrke selv – og en af de grøntsager hvor der er størst forskel mellem hjemmedyrket og købt. Der er ikke meget, der slår en hjemmedyrket tomat, friskplukket fra haven, men det kan måske virke lidt uoverskueligt at komme i gang med.

Jeg har derfor lavet denne guide, så du kan få et overblik over alt, hvad du skal være opmærksom på, for at få succes med at dyrke dine egne tomater.

Tomattyper og valg af sorter

Der findes over 10.000 sorter af tomater – alverdens former og farver, størrelser og smagsoplevelser. Det kan være en god idé at sætte sig lidt ind i de forskellige typer, så man kan afprøve lidt af hvert og finde frem til de tomater, der passer bedst til dig – både når det kommer til hvilke forhold du har i din have, men mest af alt hvad du foretrækker at sætte tænderne i.

Tomater deles typisk op efter vækstmønster, frugtform- og størrelse. Der er 3 forskellige vækstmønstre: indeterminant (høje tomater), determinant (busktomater) og semi-determinant (det derimellem). Indeterminante tomater skal beskæres – ellers bliver planterne helt ustyrligt store. Determinante tomater har en mere kompakt vækst, og er derfor oplagte at dyrke i krukker.

Hvis du er nybegynder, og ikke aner hvor du skal starte, vil jeg anbefale en helt almindelig rød cherrytomat som ‘Zuckertraube’. Det er en robust og meget tilgivende sort, der er let at dyrke, og den får et hav af små, søde tomater der er en favorit blandt mange. Det kan næsten ikke gå galt!

Forspiring af tomater

Der er mange meninger om hvornår og hvordan man skal forspire tomater – for mig er det bare et tegn på, at man kan gøre det på rigtig mange måder, og stadig få det til at lykkes.

For mig fungerer det bedst at forspire tomater midt i marts, og sætte dem ud i drivhuset i starten af maj. De tomater, der skal på friland kommer også ud i drivhuset, og bliver pottet om løbende, indtil de kan komme på friland omkring starten af juni.

Har man ikke et drivhus, kan man eventuelt vente med at forspire indtil midt i april, da de ellers kan nå at blive ret store, hvilket kan blive lidt kaotisk i en vindueskarm.

Jeg plejer at starte med en ForeverTray 40 lav eller ForeverTray 28 lav forspiringsbakke, og potte om efter behov. Du kan selvfølgelig også bruge potter, gamle bøtter eller hvad end du ellers lige har ved hånden.

Jeg forspirer tomater i fugtig så- og priklemuld i ca. 0,5 cm dybde, og stiller dem lunt. Det er vigtigt at jorden ikke tørrer ud, og at overskydende vand kan løbe fra, så frøene ikke drukner.

Når frøene er spiret, kan bakken flyttes til et sted, hvor der er så lyst som muligt. Jo varmere planterne står, jo mere lys skal de have. Står de varmt og mørkt, bliver de høje og ranglede, og står de lyst og køligt, får de en mere robust vækst. Hvis dine tomater bliver ranglede, kan de stadig sagtens blive til fine planter.

Ompotning af tomater

Hvor mange gange planten skal pottes om, kommer an på, hvornår du forspirer, hvor varmt planten står og dermed hvor hurtigt den vokser, og hvornår du planter ud. Når rødderne kommer ud af bunden af potten, er det et klart tegn på, at planten måske kunne have godt af lidt mere plads.

Jeg sigter efter at vælge en forspiringsbakke eller potte, som giver planten 2-4 gange så meget plads i forhold til volumen – f.eks. fra en ForeverTray 40 lav til en ForeverTray 28 høj, og derefter til en ForeverTray 15 høj.

Når jeg ompotter, starter jeg med at fjerne de nederste blade, så der kun er 2-3 sæt blade tilbage i toppen. Det gør, at jeg kan plante dybt, hvilket giver nogle mere stabile planter. Tomatplanten vil sætte nye rødder på den del af stænglen, som er under jorden.

Jeg prikker planten op af bakken med en Priklepind eller klemmer lidt på potten for at løsne rødderne, og lægger hånden over potten så stænglen stikker ud mellem mine fingre. Så kan jeg vende planten på hovedet, fjerne potten og sætte planten ned i den nye potte. Jeg fylder potten med jord helt op til det nederste blad, og vander grundigt.

Udplantning af tomater

Tomatplanter kan typisk komme ud i drivhuset fra 1. maj og på friland omkring 1. juni – men tjek altid vejrudsigten, da det kan variere fra år til år. Nattetemperaturen skal helst ikke komme under 8 ˚C, på udplantningsstedet.

Omend muligt, må der gerne være overskyet og forholdsvis vindstille på dagen, så planterne kan nå at etablere sig lidt, før de bliver bagt af solen og slået omkuld af vinden.

Plant gerne tomatplanten dybt, ligesom ved ompotning. Tag de nederste blade af, og plant dem så dybt du kan, uden at bladene kommer til at ligge på jorden. Vand grundigt, så jorden bliver gennemvæddet, og falder på plads om planten og rødderne holdes fugtige.

Udplantning er en stressende omgang, så planten vil måske hænge lidt med hovedet, indtil den finder sig til rette i de nye omgivelser.

Opbinding af tomater

I drivhuset opbinder man typisk tomater med snor. Snoren kan bindes fast i taget af drivhuset, og fæstnes ved bunden af planten ved at lave en løs løkke om stammen. Derefter kan planten løbende vikles rundt om snoren, som planten bliver højere.

På friland er det lidt svært at nå taget, selv for de højeste mennesker, så her er det lettere at give tomatplanten en støttepind – f.eks. en bambuspind eller pæl af en eller anden art. Som planten bliver højere, binder man den løst til støttepinden.

Beskæring af tomater

Høje tomater skal beskæres løbende gennem sommeren, og der er 4 ting man skal være opmærksom på: sideskud, hovedskud, blade og blomster.

Sideskud kommer over hver bladstængel, hvor den sidder fast på hovedstammen, og skal bare nippes af så snart du ser dem. Man kan evt. lade et par sideskud blive, for at få et større udbytte af frugter per plante – men vær opmærksom på, at det kræver mere afstand mellem planterne.

Hovedskudet sidder i toppen af planten, og fjerner man den, bliver planten ikke højere. Det kan man evt. gøre, hvis der ikke er mere plads til at planten kan blive højere. Hovedskudet kan også fjernes sidst i juli, så planten bruger energi på at modne de sidste frugter, frem for at sætte nye blade og blomster.

Tomatplanterne vil få svampeangreb sidst på sæsonen, men det kan holdes nede ved løbende at fjerne syge blade som man ser dem. Man kan også fjerne de nederste blade, for at få bedre udluftning omkring planten.

Nogle tomatsorter sætter store klaser med mange blomster, hvilket kan give problemer – de kan blive så tunge at grenen knækker og det er sjældent de alle kan nå at modnes. Derfor kan man overveje at klippe de yderste blomster af hver klase, for at sikre sunde frugter, der når at modne.

Høst og opbevaring af tomater

Det perfekte høsttidspunkt for tomater, kommer an på sorten, hvordan du foretrækker dem og hvad de skal bruges til. Høster man dem før de er modne, er de mere faste og syrlige, og venter man til de er helt modne på planten, er de mere bløde og søde.

Tomater holder sig bedst, hvis man lader den grønne stængel sidde på, så man ikke risikerer at lave hul på skindet, hvilket kan få frugten til at rådne i løbet af ingen tid. Så snart de er fuldt udviklede, og eventuelt begynder at få en lille smule farve, kan kan eftermodne dem inde. Opbevar dem væk fra sollys, og gerne et køligt sted – men ikke i køleskab, da de her mister deres sødme og får en kedelig tekstur.

Hvis man gerne vil opbevare tomater vinteren over, kan de henkoges, laves til puré og andre produkter, eller fryses enten hele eller hakkede.

Høst frø fra tomater

Det er forholdvist let at høste sine egne frø fra tomater. Blomsterne på tomatplanter er selvbestøvende, så der er lille risiko for krydsbestøvning, selvom man har flere forskellige sorter ved siden af hinanden.

Vælg en sund frugt, og gerne fra den bedste plante, hvis du har mere end én. Lad et par frugter modne helt, så frøene indeni har tid til at blive færdigudviklede før frugten plukkes.

Man kan gemme tomatfrø ved at skære tomaten over, og sprede frøene ud på et stykke køkkenrulle. Læg det et sted hvor frøene kan tørre, og ikke i direkte sol. Når de er helt tørre, kan de gemmes i en kuvert eller lignende, til det endnu engang er tid til at så.

Frøene sidder ofte godt fast på køkkenrullen, men man kan bare hive eller klippe et stykke af køkkenrullen af, og plante det sammen med frøet. Køkkenrulle er komposterbart, og så længe man ikke pakker frøet ind i flere lag køkkenrulle, vil det ikke gøre nogen forskel.